Læs anmeldelsen fra besøget i 2022: FREMRAGENDE AFTEN HOS JAZZ RANDERS
Svenske Second Line Jazzband levede i høj grad op til forventningerne, da de besøgte Underværket torsdag aften. Ja, nærmest oversteg dem. Det var bare en klassekoncert, hvor musikerne levede traditionel jazz fra øverste hylde og med fine varianter, hvor de tog sange uden særlige jazzelementer og gjorde dem til deres egne med et rigtig solidt og gennemmusikalsk udtryk. Vellyd og masser af charme og kontakt med publikum undervejs. Second Line Jazzband valgte ikke de mest oplagte standards, og netop det gjorde koncerten til en overraskende oplevelse, hvor hver sang fik betydning. Et fint første sæt og et ekstraordinært godt andet sæt blev afsluttet med ekstranumre og stående applaus fra et publikum, som ikke holdt sig tilbage fra under og efter koncerten at storrose de seks svenske musikere efter fortjeneste.
Willie Nelson's "Angel Flying To Close" er der nok ikke mange traditionelle bands, der serverer, men smuk var den. En fantastisk version af Bob Dylan's "Don't Think Twice It's Alright" stod markant med flotte vokaler - trestemmigt. "Bury Me Under The Weeping Willow Tree" genoplivede The Carter Family og gav Hampus Andersson velfortjente 5 minutters fame for sit smukke guitarspil. Han var i fokus især i den sang, hvor vokalisterne også brillerede. Det var heller ikke dumt at spille og synge Dean Martin-sangen "You Belong To Me" for så at slutte af med "Tiger Rag" og en flot flot "Goodnight Irene" som ekstranummer. Det var bare så godt! Fordi Niklas Carlsson med trombone og vokal havde publikum i sin hule hånd som den dygtige musiker og presenter, han er. Fordi den tårnhøje Olof Skoog på sax, klarinet og vokal er både dygtig og stilsikker i sit eget format. Fordi Klas Nilsson arbejder hådt og spiller en super trompet. Fordi Hampus Andersson lægger en dejlig bund og kan på egen hånd med sin guitar. Fordi Johan Horner bag trommerne leverer en ekstra dynamik, som sjældent høres i et traditionelt jazzband, og fordi Per Bach med sin bas bare er så dygtig til samspillet med Horner og aldrig sætter sine tapebeskyttede fingre forkert.